Disclaimer
Formål og retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger
Når du sender din ansøgning, CV og eventuelle eksamensbeviser, herunder navn, e-mailadresse, telefonnummer, fødselsdato, adresse, portrætfoto, behander vi dine personoplysninger. Du må ikke uploade materiale påført cpr.nr. Merkur er dataansvarlig for de personoplysninger, vi modtager fra dig.
Hvis du ansøger om en konkret stilling, har HR samt den ansættende leder adgang til dokumenterne. Din ansøgning behandles fortroligt og deles ikke med andre i eller udenfor Merkur uden dit samtykke. Hvis Merkur bruger et rekrutteringsfirma, vil det stå i annoncen. Her er rekrutteringsfirmaet dataansvarlig for behandling af dine persondata, når du bliver bedt om at sende dine oplysninger direkte til dem.
Dine persondata bruges for at evaluere dit kandidatur og din egnethed til stillingen, herunder om vi vil tilbyde dig en samtale og i givet fald jobbet.
Sender du en uopfordret ansøgning til jobbanken i det elektroniske rekrutteringssystem, dvs. en ansøgning, hvor du ikke ansøger om en konkret stilling, deler HR med de ledere i Merkur, som de vurderer, ansøgningen er relevant for. Når ansøgningen er behandlet, bliver den slettet, hos de pågældende ledere. Ansøgningen vil blive opbevaret i 6 måneder i det elektroniske rekrutteringssystem, hvorefter den slettes.
Behandlingsgrundlaget for de oplysninger, du har afgivet igennem rekrutteringssystemet, er det frivillige samtykke, du giver i forbindelse med oprettelse af profilen, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1., litra a. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage, jf. Databeskyttelsesforordningens art 7, stk. 3.
Hvis du ikke bliver ansat til den position, du har ansøgt om, gemmer vi dine data i 6 måneder, til potentiel brug for senere ledige stillinger, medmindre du sletter dine oplysninger fra databasen eller specifikt beder os om at fjerne dem.
Ansøgning kan slettes ved at følge link i bekræftelsesmail, du modtager, når samtykket er afgivet, eller ved at skrive til hr@merkur.dk
Hvis Merkur modtager en ansøgning på e-mail, altså udenom rekrutteringssystemet, bliver den returneret til afsenderen med oplysning om, at ansøgninger til opslåede stillinger i Merkur alene kan ske via rekrutteringssystemet, og den fremsendte ansøgning er blevet slettet. Derefter slettes mailen fra indbakken og mailboxens skraldespand.
Behandling af oplysninger og referencer ved ansøgning
Som led i rekrutteringsprocessen modtager og behandler vi de oplysninger, du oplyser, når du opretter din ansøgerprofil i det elektroniske rekrutteringssystem, samt de oplysninger, du har anført i din ansøgning, dit CV og eventuelle andre bilag.
Merkur kan i visse tilfælde foretage baggrundstjek på de ansøgere, som vi skønner, er mest kvalificerede, bl.a. ved i relevant omfang at søge i offentligt tilgængelige kilder på internettet såsom LinkedIn.
Ved indkaldelse til 2. eller 3. samtale, oplyser vi dig samtidig om, at såfremt du er en af de udvalgte til stillingen, vil vi indhente referencer hos dem, du henviser os til. Oplysninger fra referencer vil blive delt mellem HR og ansættende leder og eventuelt notat kan blive lagt på personalesag, såfremt du ansættes i Merkur. Hvis du ikke ansættes vil notat blive slettet, når ansøgningsprocessen er afsluttet.
Behandlingsgrundlaget for behandlingen af offentlig tilgængelige kilder og referencer, som er oplyst af dig er interesseafvejningsreglen, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1., litra f, da Merkur har en legitim interesse i at udvælge den rette kandidat til jobbet.
Brug af test og analyseværktøjer i rekrutteringsprocessen
I forbindelse med rekrutteringsprocessen kan du blive bedt om at udfylde en personprofil og/eller en færdighedstest.
Du får tilbagemelding på tests. Tests vil aldrig stå alene, men indgå i det samlede grundlag for udvælgelsen af den rette kandidat til stillingen. Resultatet vil efterfølgende blive sendt til dig.
Hvis du ikke tilbydes jobbet, vil analyserne i systemet blive slettet automatisk efter 6 måneder. Hvis du tilbydes jobbet, vil resultatet være tilgængeligt i systemet under din ansættelse, da vi samtidig bruger det som teamudviklingsværktøj.
Behandlingsgrundlaget er interesseafvejningsreglen, da Merkur har en legitim interesse i at udvælge den rette kandidat til jobbet, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1., litra f.
Straffeattest
Hvis du ansættes i Merkur skal du fremvise en straffeattest ved underskrift på din kontrakt.
Merkur registrerer udelukkende forevisning af straffeattest, vi opbevarer ikke din straffeattest. Hvis forholdene på din straffeattest ændrer sig under ansættelsesforholdet, har du pligt til at informere HR.
Behandlingsgrundlaget er interesseafvejningsreglen, da Merkur har en legitim interesse i at sikre, at der ikke ansættes medarbejdere, der er blevet dømt for eksempelvis økonomisk kriminalitet, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1., litra f.
Rettigheder
Efter persondatareglerne har du en række rettigheder. Du har f.eks. ret til at få indsigt i dine oplysninger, få slettet oplysninger, som Merkur ikke længere har et formål til at bevare og et grundlag for at behandle og selvfølgelig få rettet dine oplysninger, hvis de er forkerte.
Har du spørgsmål til dine databeskyttelsesrettigheder eller er utilfreds med vores behandling af dine persondata, er du velkommen til at kontakte Merkurs dataansvarlige.
Camilla Reinholdt er dataansvarlig for Merkur. Du kan kontakte Camilla via brev, telefon eller e-mail på følgende adresse:
Merkur Andelskasse
Att: Camilla Reinholdt
Vesterbrogade 40, 1.
1620 København V
Tlf. +45 6265 6991
E-mail: gdpr@merkur.dk
Hvis du fortsat ikke er tilfreds med behandlingen af din sag hos os, kan du klage til Datatilsynet via Datatilsynets hjemmeside.