AkademikerPension søger en frontend-udvikler med passion for at skabe brugervenlige digitale løsninger
AkademikerPension er en medlemsejet pensionskasse, hvor vi forvalter mere end 145 milliarder kroner på vegne af mere end 170.000 akademikere. Som en medlemsejet virksomhed går alt overskud tilbage til vores medlemmer, og vi arbejder konstant på at udvikle digitale løsninger, der gør det nemt for dem at få overblik over deres pension. Som frontend-udvikler hos os bliver du en central del af dette arbejde, hvor du vil være med til at opbygge og vedligeholde vores digitale selvbetjeningsplatforme og sikre en optimal brugeroplevelse.
Hvad vi tilbyder
• Mulighed for at bidrage i en virksomhed, som prioriterer bæredygtighed, og som involverer medarbejdernes færdigheder i forskelligartede teamopgaver
• Muligheden for at arbejde i et motiverende miljø, hvor du kan bidrage til medlemmers trivsel
• En arbejdsplads hvor dialog, konstruktiv feedback og nytænkning af status quo, er i højsædet
Dine primære arbejdsopgaver
Som frontend-udvikler i vores team vil du arbejde med udvikling og vedligeholdelse af brugergrænsefladen i vores selvbetjeningsløsninger samt vores åbne hjemmeside. Dette indebærer implementering af nye features, optimering af eksisterende systemer og tæt samarbejde med både backend-udviklere og forretningen om at skabe de bedste løsninger for vores medlemmer.
Vi tænker at du
Er engageret i at udvikle brugervenlige digitale løsninger, der understøtter vores medlemmers valg. Som vores nye frontend-udvikler vil du have medlemmets perspektiv i alt udviklingsarbejde og sikre, at vores digitale medlemsunivers lever op til høje standarder for brugervenlighed og funktionalitet.
Derudover har du
• Gode kommunikative evner og evnen til at formidle løsninger, både mundtligt og skriftligt
• Passion for at bygge brugergrænseflader og skabe intuitive interaktionsflows
• Solide tekniske evner, herunder:
- Erfaring med udvikling af frontends med fokus på brugeroplevelsen
- Erfaring med HTML, CSS, JavaScript
- Erfaring med præprocessorer og bundlere
- Erfaring med responsivt design og cross-browser kompatibilitet
• En argumentbaseret og faktadrevet tilgang til løsninger, hvor du sikrer, at dine beslutninger bygger på teknisk soliditet, let vedligeholdelse og skalerbarhed
• Bred erfaring med moderne frontend-udvikling og best practices inden for performance, SEO med mere
• En relevant uddannelse, f.eks. inden for webudvikling, digital design eller lignende
Yderligere kvalifikationer – bonus
• Erfaring med designværktøjer såsom Figma eller Sketch
• Erfaring med Umbraco CMS
• Erfaring med C#, TypeScript eller lignende OOP-sprog
• Kendskab til at udvikle og vedligeholde design-systemer og komponent-biblioteker
• Viden om webtilgængelighed (Web Accessibility) eller erfaring med udvikling af brugergrænseflader, der opfylder webtilgængelighedskrav
• Erfaring med brugertest, A/B-test og andre metoder til at validere design-beslutninger
• Erfaring med indsamling af web statistik, og anvendelse af webanalyseværktøj
• Interesse for at automatisere processer og workflows relateret til frontend-udvikling
• Kendskab til performance-optimering af frontends
Det tilbyder vi
Du bliver en del af et velfungerende team med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er et lille team bestående af fem udviklere. I afdelingen prioriterer vi faglig og personlig udvikling højt, så vi kan levere de bedste løsninger til forretningen og vores medlemmer. Vi lægger vægt på fællesskab med plads til og respekt for individuelle forskelle.
Vi bor lige ved Gentofte Station og har flere medarbejdertilbud som frokostordning, fri parkering, personaleklub og DSB Erhvervskort.
Der er tale om en fuldtidsstilling, og løn fastsættes efter kvalifikationer. Alle medarbejdere er omfattet af en sundhedsforsikring, tandforsikring og en ulykkesforsikring.
Ansøgningsprocessen
Ansøgningsprocessen består af:
1. En indledende samtale, hvor vi lærer hinanden at kende og diskuterer dine erfaringer og ambitioner
2. En teknisk samtale med fokus på dine faglige erfaringer og tilgang til softwareudvikling
3. Et uformelt møde med teamet, hvor I sammen diskuterer softwareudvikling og får mulighed for at lære hinanden at kende
4. En afsluttende samtale om det praktiske
Vi lægger stor vægt på, at der er et godt match både fagligt og personligt, da godt teamwork er fundamentet for vores udvikling af løsninger til vores medlemmer.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi håber, du har interesse i at blive en del af vores team. Vi ansætter, når vi har den rette kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Har du spørgsmål til jobbet så kontakt Lasse Benn Nørregaard på mobilnummer 3175 9187.
Om AkademikerPension
Vi er en medlemsejet pensionskasse for 170.000 akademikere og har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Vi ønsker at skabe et højt afkast på et ansvarligt grundlag, og vi har i de senere år været en stærk stemme i den offentlige debat om ansvarlige og klimavenlige investeringer.
AkademikerPension opfordrer alle, der matcher jobbeskrivelsen til at søge uagtet køn, alder, nationalitet, etnicitet eller andet. Kønsbalance og lige muligheder er kerneværdier for os, og vi har fokus på at sammensætte det helt rigtige team, som i kraft af diversitet og faglige kompetencer kan løse opgaven.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine persondata på akademikerpension.dk/persondatapolitik.