Kommunikationspartner
AkademikerPension
Kommunikationspartner
AkademikerPension

Kommunikationspartner

I AkademikerPension søger vi en velskrivende og erfaren kommunikatør, der trives i en rolle med stort ansvar og en bred vifte af opgaver.

Ud over at have den faglige værktøjskasse i orden skal du befinde dig godt i en værdidrevet organisation, der kører parløb mellem afkast og ansvarlighed. Med 145 milliarder pensionskroner i ryggen spiller vi en vigtig rolle i at fremme den grønne omstilling og stiller høje krav til os selv og vores samarbejdspartnere.

Du skal derfor være klar på at blive en del af et hus, hvor ansvar, ambitioner og fællesskab er nøgleord.

Du kommunikerer klart og præcist

Som vores nye kommunikationspartner har du erfaring fra større organisationer eller bureau og kan bringe projekter sikkert i mål. Du skriver præcist, er produktiv, god til at skabe relationer og tager ansvar for de opgaver, der lander på dit bord.


Eksempler på opgaver:

• Skrive artikler til vores medlemsblad Apropos og månedlige medlemsmail

• Produktion af vores ansvarlighedsmagasin

• Projektledelse af tværgående projekter

• Arrangere webinarer og events

• Understøtte forretningen med præsentationer og oplæg

• Udarbejde strategiske beslutningsoplæg

• Være kommunikativ sparringspartner i tværfaglige projekter


Dine kvalifikationer:

• Har en solid kommunikativ værktøjskasse

• Skriver godt og kan producere indhold til alle kanaler og mange målgrupper

• Er en dygtig netværker og kan begå dig på alle niveauer i en organisation

• Kan bevare overblikket i store projekter og håndtere dem struktureret fra start til slut

• Arbejder strategisk og er undersøgende i din tilgang

• Har et vindende væsen og er udstyret med godt humør

• Har kreative idéer til at øge medlemmernes interesse for pension og forsikring


Om dine nye kolleger

Afdelingen består af et team på fem, og du kommer til at referere til chefen for Kommunikation & Presse. Vi har et solidt sammenhold og tager fælles ansvar for afdelingens opgaver.


Det kan du se frem til 

I AkademikerPension investerer vi i vores ansatte, og der er gode muligheder for efteruddannelse. Vi har flere medarbejdergoder som frokostordning, massage og personaleklub med sports- og fritidsarrangementer. Din løn fastsættes efter kvalifikationer og inkluderer en attraktiv pensionsordning med sundheds- og tandlægeforsikring.

Samtaler og spørgsmål

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Der vil indgå test i ansættelsesprocessen, og vi lukker stillingen, når vi har den rette kandidat. Har du spørgsmål, kan du kontakte Chef for Kommunikation & Presse, Christina Dorff, på cdo@akademikerpension.dk

Om AkademikerPension
Vi er en medlemsejet pensionskasse for 170.000 akademikere og har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Vi ønsker at skabe et højt afkast på et ansvarligt grundlag, og vi har i de senere år været en stærk stemme i den offentlige debat om ansvarlige og klimavenlige investeringer. Fra 2009 til 2023 har vores medlemmer fået et gennemsnitligt afkast på 7,7 procent om året. 

AkademikerPension opfordrer alle, der matcher jobbeskrivelsen til at søge uagtet køn, alder, nationalitet, etnicitet eller andet. Kønsbalance og lige muligheder er kerneværdier for os, og vi har fokus på at sammensætte det helt rigtige team, som i kraft af diversitet og faglige kompetencer kan løse opgaven.

Du kan læse, hvordan vi behandler dine persondata på akademikerpension.dk/persondatapolitik.

Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Bæredygtighed
Støtter diversitet
Work-life balance