AkademikerPension søger en kollega til at indgå i vores udbetalingsteam, der sikrer rettidig og korrekt udbetaling til vores medlemmer. Som pensionsmedarbejder hos AkademikerPension bliver du en del et team, hvor der er en uformel atmosfære, og hvor opgaverne i høj grad tilpasses de enkelte medarbejderes viden.
Dine opgaver
Du kommer til at indgå i et team, hvor de primære arbejdsopgaver vil være:
• Varetage den løbende proces med at udbetale korrekt og rettidige udbetalinger til vores medlemmer
• Telefonisk og skriftlig kontakt med vores medlemmer
• Foretage diverse udbetalingsrelaterede indberetninger til SKAT
• I samarbejde med andre dygtige kollegaer skal du optimere forretningsprocesser og forretningsgange for at sikre en så effektiv proces som overhoved muligt.
Du får et tæt samarbejde med dine kolleger i hele virksomheden, da du i mange processer vil være sidste led. Arbejdsdagen er omskiftelig, og du får både telefonisk og skriftlig kontakt med vores medlemmer og deres arbejdsgivere. Vi har fokus på at udvikle og automatisere vores processer, så pensionsudbetalingerne sker automatisk til vores medlemmer.
Din profil
Du har en baggrund inden for pension eller erfaring fra skatte- eller regnskabsområdet i SKAT. Har du konkret erfaring med pensionsudbetaling, regnskab eller økonomi, vil det være en fordel.
Det er vigtigt, at du:
• er vant til at arbejde med tal
• er detaljeorienteret og sætter punktlighed højt
• løser dine opgaver i høj kvalitet og inden for deadlines
• har øje for procesforbedringer og er god til at planlægge og prioritere dine opgaver
• kan lide at sætte dig ind i nye systemer og er vant til at arbejde i Office-pakken
• tænker i nye løsninger og trives samtidig med at løse rutineopgaver
Vi leder efter en kollega, som er engageret, er detaljeorienteret og kan lide at få opgaver fra hånden. Det er vigtigt, at du trives i et miljø, hvor vi samarbejder, deler vores viden og hjælper hinanden, når det er nødvendigt.
Det kan du se frem til
Du bliver en del af en økonomiafdeling på otte kollegaer. Vi nyder et solidt kollegaskab og en let omgangstone. Afdelingen er kendetegnet ved en åben ledelsesstil, hvor ansvaret er uddelegeret. Vi har fokus på work-life-balance og et godt arbejdsmiljø.
I AkademikerPension tager vi din trivsel og arbejdsglæde alvorligt. Vores medarbejdere er en essentiel del af virksomheden, og vi investerer gerne i dig. Vores miljø er kendetegnet ved et fællesskab, hvor vi har tillid til hinanden, og hvor vi alle kender værdien af at være en god kollega.
Du kan se frem til en attraktiv lønpakke med tilhørende pensionsordning. Alle medarbejdere er omfattet af en sundhedsforsikring, tandforsikring og en ulykkesforsikring.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Vi håber, du har en interesse i at blive en del af vores team. Vi ansætter, når vi har den rette kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Har du spørgsmål, kan du tage fat i Økonomichef, Filip Arthur Mickelsen, fam@akademikerpension.dk eller på telefon 3093 5509
Om AkademikerPension
Vi er en medlemsejet pensionskasse for 170.000 akademikere og har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Vi ønsker at skabe et højt afkast på et ansvarligt grundlag, og vi har i de senere år været en stærk stemme i den offentlige debat om ansvarlige og klimavenlige investeringer. Fra 2009 til 2023 har vores medlemmer fået et gennemsnitligt afkast på 7,7 procent om året.
AkademikerPension opfordrer alle, der matcher jobbeskrivelsen til at søge uagtet køn, alder, nationalitet, etnicitet eller andet. Kønsbalance og lige muligheder er kerneværdier for os, og vi har fokus på at sammensætte det helt rigtige team, som i kraft af diversitet og faglige kompetencer kan løse opgaven.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine persondata på akademikerpension.dk/persondatapolitik.