Social Media Manager til Hooked – Er du klar til at skabe engagerende indhold?
Hos Hooked søger vi en dygtig og selvstændig Social Media Manager til vores marketingafdeling, som kan løfte vores SoMe- og content-strategi til nye højder.
Ønsker du at være med til at præge rammerne for vores fremtidige visuelle kommunikation og identitet, branding og community? Har du samtidig styr på de nyeste SoMe-trends og er komfortabel med at skabe både sjovt, seriøst og informativt content? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om rollen:
- Udvikle, producere og eksekvere content til vores sociale medier i tæt samarbejde med resten af teamet på hovedkontoret.
- Producere visuelt indhold, herunder billeder og videoer, der fanger og engagerer vores målgruppe.
- Udarbejde nyhedsbreve og bidrage med idéer til events og tiltag, som kan understøtte vores loyale kundebase.
- Planlægge og implementere en strategisk content-kalender, der understøtter vores brand og marketingmål.
- Håndtere vores community på tværs af kanaler.
- Du vil arbejde tæt sammen med vores Marketing Manager.
Vi søger dig, der har:
- Erfaring med content creation og SoMe-management.
- Øje for detaljer og evne til at skabe både sjovt, seriøst og informativt indhold.
- Kendskab til de nyeste trends inden for SoMe og evnen til at omsætte dem til relevant indhold.
- Erfaring med foto- og videoproduktion vægtes højt - send derfor gerne eksempler på tidligere arbejde.
Vi tilbyder:
- En stilling på mellem 15-20 timer om ugen med mulighed for en fuldtidsstilling, hvis den rette kandidat dukker op.
- Et ungt dynamisk team og et kreativt miljø, hvor dine ideer og initiativer bliver værdsat og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
- En fast plads på vores kontor i København NV.
Opstart ønskes hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Er du klar til at blive en del af Hooked og skabe indhold, der gør en forskel? Send os din ansøgning og portfolio – vi glæder os til at høre fra dig!
OM HOOKED
Hooked er en restaurantkæde i vækst og derfor søger vi løbende flere kompetente medarbejdere til vores restauranter!
Vores mission er at sælge lækre, friske fiskeretter – som serveres med en god portion personlig- og imødekommende service.
Ved Hooked indgår man i et ungt- og dynamisk team, hvor der er gode muligheder for at få mere ansvar samt opbygge en karriere indenfor restaurationsbranchen.