AkademikerPension søger en udvikler med fokus på backend
AkademikerPension er en medlemsejet pensionskasse, hvor vi forvalter mere end 145 milliarder kroner på vegne af mere end 170.000 akademikere. Som en medlemsejet virksomhed går alt overskud tilbage til vores medlemmer, og vi arbejder konstant på at udvikle digitale løsninger, der gør det nemt for dem at få overblik over deres pension.
Som udvikler hos os bliver du en central del af dette arbejde, hvor du vil være med til at forme og vedligeholde vores digitale selvbetjeningsplatforme og hvor du får mulighed for at:
• Bidrage i en virksomhed, som prioriterer bæredygtighed, og som involverer medarbejdernes ekspertise i forskelligartede teamopgaver
• Arbejde i et team, der ønsker at støtte medlemmerne i deres livsvalg
• Blive en del af en arbejdsplads hvor dialog, konstruktiv feedback og nytænkning af status quo er i højsædet
Dine primære arbejdsopgaver
Som udvikler i vores team vil du arbejde med udvikling og vedligeholdelse af vores selvbetjeningsløsninger. Dette indebærer design og implementering af nye features, optimering af eksisterende systemer og tæt samarbejde med både frontend-udviklere og forretningen om at skabe de bedste løsninger for vores medlemmer.
Vi ønsker
En softwareudvikler by heart, som trives med at arbejde med alle aspekter af softwareudvikling. Du tænker metodisk og kreativt og har interesse for at få en god forståelse for arkitekturen og forretningen.
Kvalifikationer
• Gode kommunikative evner og kan formidle komplekse tekniske detaljer, både mundtligt og skriftligt
• Solide tekniske evner, herunder:
• Erfaring med udvikling på backend-siden af et produkt
• Erfaring med flere programmeringssprog, herunder C#
• Erfaring med forskellige programmeringsparadigmer
• Bred erfaring med moderne softwareudvikling, best practices – med hvad det indebærer af udvikling, test, kvalitetssikring, design/arkitektur og DevOps
• Interesse for alle aspekter af softwareudvikling – fra idéfase til implementering
• En bachelor- eller kandidatuddannelse i for eksempel software engineering, datalogi, fysik, eller matematik
Andre kvalifikationer
• Erfaring med fintech eller software til pensionsbranchen vil være
• Full stack-erfaring, men med vægt på backend
• Fortrolighed med teknologier som C#, .NET og Azure
• Forståelse for distribuerede systemer i serviceorienterede landskaber
• Erfaring med DevOps/Reliability Engineering
Det tilbyder vi
Du bliver en del af et velfungerende team med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er et lille team bestående af fem udviklere. I afdelingen prioriterer vi faglig og personlig udvikling højt, så vi kan levere de bedste løsninger til forretningen og vores medlemmer. Vi lægger vægt på fællesskab med plads til og respekt for individuelle forskelle.
Vi bor lige ved Gentofte Station og har flere medarbejdertilbud som frokostordning, fri parkering, DSB Erhvervskort, massage og personaleklub med sports- og fritidsarrangementer.
Praktisk
Der er tale om en fuldtidsstilling. Din løn fastsættes efter kvalifikationer og inkluderer en attraktiv pensionsordning med sundheds- og tandlægeforsikring.
Ansøgningsprocessen består af:
1. En indledende samtale, hvor vi lærer hinanden at kende og diskuterer dine erfaringer og ambitioner
2. En teknisk samtale, hvor vi fokuserer på dine evner og tilgang til softwareudvikling
3. Et uformelt møde med teamet, hvor I sammen diskuterer softwareudvikling og får mulighed for at lære hinanden at kende
4. En afsluttende samtale med gennemgang af en personlighedstest og afklaring af praktik og vilkår
Vi lægger vægt på, at der er et godt match både fagligt og personligt, eftersom teamwork fremmer vores evne til at udvikle løsninger til vores medlemmer.
Vi håber, du har interesse i at blive en del af vores team. Vi ansætter, når vi har den rette kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Hvis du vil høre mere om jobbet og os, så kan kontakte Interim chef, Troels Damgaard, på mobil 3025 3085 eller Lead Developer, Lasse Benn Nørregaard, på mobilnummer 3175 9178.
Om AkademikerPension
Vi er en medlemsejet pensionskasse for 170.000 akademikere og har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Vi ønsker at skabe et højt afkast på et ansvarligt grundlag, og vi har i de senere år været en stærk stemme i den offentlige debat om ansvarlige og klimavenlige investeringer. Fra 2009 til 2023 har vores medlemmer fået et gennemsnitligt afkast på 7,7 procent om året.
AkademikerPension opfordrer alle, der matcher jobbeskrivelsen til at søge uagtet køn, alder, nationalitet, etnicitet eller andet. Kønsbalance og lige muligheder er kerneværdier for os, og vi har fokus på at sammensætte det helt rigtige team, som i kraft af diversitet og faglige kompetencer kan løse opgaven.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine persondata på akademikerpension.dk/persondatapolitik.