Dataanalytiker
Kristeligt Dagblad
Dataanalytiker
Kristeligt Dagblad

Dataanalytiker med teknisk kunnen og interesse for medier

Kristeligt Dagblads analyseafdeling søger en dygtig analytisk hjerne, der vil være med til at fremme avisens lange tradition for kvalitetsjournalistik. Du vil være med i alle facetter af dét at drive et moderne medie, med udvikling af værktøjer og nye indsigter sammen med et fagligt dygtigt analysehold.

Vi leder efter dig, der har både forretningsforståelse og datakundskab, og som har lyst til at bruge din tekniske viden til at skabe værdi for avisen. Det er en fordel, hvis du har forståelse for abonnementsforretninger og/eller medier generelt.

Vi er et mindre team, hvor din kasket ofte vil skifte mellem at være analytiker, data scientist eller data engineer, så hvis du ligesom os ikke er bange for at tage nye metoder i brug, så er det dig, vi leder efter. Måske kan du også bidrage med erfaring indenfor avanceret statistisk analyse, maskinlæring eller AI.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du allerede har erfaring med følgende eller hvis du er nyuddannet og har lyst til at lære mere:

  • Arbejde med data, der er relevant for en abonnementsforretning. Det kunne være abonnementsdata eller app/web eventstrømme.
  • Arbejde sammen med andre faggrupper med et mål om at identificere behov og problemstillinger, der kan belyses med data.
  • Skrive SQL queries for at transformere data.
  • Benytte Python til avancerede analyser og værktøjer.
  • Benytte cloudbaserede værktøjer som grundlaget for et analysemiljø.
  • Se på hvordan automatisering og AI kan skabe værdi for avisen og implementere dem.
  • Komme med handlingsanvisende anbefalinger på baggrund af analyser.

Hvordan det er at arbejde med analyse på Kristeligt Dagblad:

Analyseafdelingen på Kristeligt Dagblad har udviklet et “state-of-the-art” analysemiljø, der fungerer som beslutningsstøtte i alle dele af organisationen. Du bliver dygtig til alle dele af datalivscyklussen - fra opsamling og bearbejdning til præsentation og analyse. Vi bruger værktøjer som Apache Airflow, dbt, Google Cloud Platform (bl.a. BigQuery) og Holistics.

Analyseafdelingen har en bred kontaktflade, hvor vi arbejder tæt sammen med journalister, marketing, salg og annonce. I samarbejde identificerer vi muligheder, som vi kan belyse med data. Vi opretholder generelt en flad struktur, hvor der er plads til input fra alle kollegaer. Og kan du trives i det, lover vi en arbejdsplads med højt til loftet, fredagsbarer og stærkt sammenhold i attraktive lokaler i indre København.

Se mere og ansøg: https://kristeligtdagblad.recruitio.dk/job-openings/?lang=da

For yderligere information kontakt chef for analyse for digital udvikling Rasmus Bjerrum på telefon 42444104, eller email på bjerrum@k.dk.

Ansøgningsfrist: 30. september 2025.


Om Kristeligt Dagblad:

Kristeligt Dagblad ligger midt på Strøget i indre København. Vi er et mediehus i konstant udvikling med mange års redaktionel og kommerciel fremgang. Fokus for alt, hvad vi beskæftiger os med, er samlet i ordene tro, etik og eksistens.

Kristeligt Dagblad er kvalitetsavisen om livets store spørgsmål - og så dækker vi også intensivt kultur og litteratur, udland, indland, politik, værdidebat, historie og sociale forhold.

Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Work-life balance
Frokostordning