Vil du være med til at forme og fremme sundhedstilbuddene for vores medlemmer?
Hos AkademikerPension søger vi en engageret og fagligt velfunderet sundhedsspecialist med interesse for sundhed herunder forebyggende og skadesreducerende indsatser. Du får en central rolle i arbejdet med udvikling af indsatser, der skal sikre vores medlemmers sundhed og trivsel – med afsæt i evidensbaserede metoder og et skarpt blik for kvalitet og effekt.
Primære arbejds- og ansvarsområder:
- Udvikling, implementering og drift af sundhedsindsatser
- Opgaver relateret til den Ansvarlige Sundhedsordning
- Dialog og samarbejde med eksterne partnere
- Drift understøttelse ved behov
- Analyse og tolkning af skadesdata
- Kvalitets- og effektmåling af sundhedsindsatser
Din profil
Du har solid viden om forebyggelse og skadereduktion i et sundhedsfagligt perspektiv – og du motiveres af at skabe reel værdi for mennesker gennem fagligt funderede indsatser. Du er parat til at tage ansvar for nye opgaver og trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor vidensdeling og gensidig assistance vægtes højt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en solid faglig baggrund
- Arbejder kvalitetsbevidst og struktureret
- Trives i en alsidig og travl hverdag
- Er initiativrig og resultatorienteret
- Har en åben tilgang til forandringer og evner at se muligheder i nye tiltag
Det kan du se frem til
Du bliver en del af medlemsafdelingen på ca. 40 kolleger, og din plads vil være i vores sundhedsteam, som består af syv dygtige og engagerede kollegaer.
Sundhedsteamet rummer skadesbehandling ved nedsat erhvervsevne, sundhedsordning og forebyggende sundhedsindsatser. Afdelingen er kendetegnet ved en tillidsbaseret og fleksibel ledelseskultur, hvor ansvar uddelegeres, og der er fokus på samarbejde, kvalitet og effektivitet.
I AkademikerPension tager vi din trivsel og arbejdsglæde alvorligt. Vores medarbejdere er et stort aktiv, og vi investerer gerne i dig. Vores miljø er kendetegnet ved et solidt fællesskab, hvor vi har tillid til hinanden, og hvor vi alle kender værdien af at være en god kollega.
Du kan se frem til en attraktiv lønpakke med tilhørende pensionsordning. Alle medarbejdere er omfattet af blandt andet en sundhedsforsikring og en tandforsikring.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Vi ansætter, når vi har den rette kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores chef for Sundhed, Zenia Clemens Ipsen, på telefon 2332 6282 eller zci@akademikerpension.dk
Om AkademikerPension
Vi er en medlemsejet pensionskasse for 170.000 akademikere og har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Vi ønsker at skabe et højt afkast på et ansvarligt grundlag, og vi har i de senere år været en stærk stemme i den offentlige debat om ansvarlige og klimavenlige investeringer.
AkademikerPension opfordrer alle, der matcher jobbeskrivelsen til at søge uagtet køn, alder, nationalitet, etnicitet eller andet. Kønsbalance og lige muligheder er kerneværdier for os, og vi har fokus på at sammensætte det helt rigtige team, som i kraft af diversitet og faglige kompetencer kan løse opgaven.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine persondata på akademikerpension.dk/persondatapolitik.