WWF Verdensnaturfonden søger projektleder til dansk natur (genopslag)
WWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden søger projektleder til dansk natur (genopslag)
WWF Verdensnaturfonden

Vil du være med til at gennemføre vigtige naturprojekter i Danmark? Motiverer det dig at blive del af en global NGO, der arbejder nationalt og internationalt med projekter, policy, partnerskaber m.m.? Og kan du styrke WWF’s projektledelse, så vi i endnu højere grad gør en forskel, hvor der er hårdt brug for den? Så er stillingen som WWF Verdensnaturfondens projektleder til danske naturprojekter måske noget for dig.  

WWF Verdensnaturfonden har høje ambitioner for dansk natur og ønsker at spille en afgørende rolle i det fremtidige arbejde for at beskytte og genoprette dansk natur bedst muligt.  Derfor satser vi massivt på at udvikle konkrete indsatser, der i samarbejde med virksomheder, organisationer og myndigheder skal bevare og genoprette dansk natur. 

 

I WWF arbejder vi ud fra et videnskabeligt fundament og går, sammen med de bedste medarbejdere, forrest i kampen for at redde naturen. Vi har skarpt fokus på, at vores projekter styres sikkert i havn, og her kommer du ind i billedet.  

 

Vi ser for os, at du kommer fra en myndighed, organisation eller virksomhed, hvor du har ledet større og mindre, ofte komplekse projekter. Du har indsigt og interesse i naturfaglige forhold – enten fra din uddannelse eller opnået gennem tidligere ansættelse.  

 

Du har stærke generalistkompetencer og kan styre en proces med mange forskelligartede stakeholders og underleverandører på tværs af sektorer, fagligheder og finansieringskilder.  

 

Du styrer økonomi, tid og ressourcer med sikker hånd, og skaber overblik og struktur så projektdeltagere, donorer og samarbejdspartnere er i trygge hænder gennem hele processen. Du er ansvarsfuld, resultatorienteret og en udpræget holdspiller med sans for, at projektarbejdet skal understøtte WWF’s strategier og målsætninger.  

 

Du arbejder selvstændigt og forstår samtidig at inddrage fagassistance fra dine kollegaer og samarbejdspartnere. 

 

Du har: 

  • Mindst 4 års dokumenteret projektledererfaring, gerne fra rådgivnings- eller konsulentbranchen. 

  • God naturforståelse, enten fra uddannelse eller anden erfaring. 

  • Evnen til at samarbejde tværfagligt med mange fagkompetencer og videnskabeligt funderet. 

  • Stærke skriftlige og mundtlige egenskaber. 

 

Vi tilbyder: 

  • En vigtig position i verdens førende naturorganisation med et inspirerende og innovativt arbejdsmiljø. 

  • Muligheden for at styre projekter, der gør en reel forskel for dansk natur i verdensklasse.   

  • En plads på holdet i en stærkt videnstung sektion, med godt kollegaskab. 

 

Du vil indgå i Sektionen for Dansk Natur og referere til sektionslederen. Arbejdsstedet er Svanevej 12, 2400 København NV. Stillingen ønskes besat snarest. Spørgsmål kan rettes til sektionsleder Line Gylling line.gylling@wwf.dk 

 

Interesseret? Upload dit CV og en kort, motiveret ansøgning senest d. 6. maj 2024. Vi holder samtaler løbende. 

Fremtidige kollegaer

Henrike Semmler
Senior Advisor, Oceans and Fisheries
Anne-Kristine Sverdrup
Programleder Dansk Natur
Lisbeth Damsgaard Jørgensen
Senior Projektleder Dansk Natur
Simon Lægaard
Project Manager, Danish Nature

Om WWF

WWF er repræsenteret i mere end 100 lande og er verdens største og mest indflydelsesrige naturorganisation. I Danmark er WWF Verdensnaturfonden i stor vækst og tæller 75 engagerede medarbejdere, der kæmper globalt og lokalt for at løse naturkrisen. Vi samarbejder med en bred vifte af aktører og engagerer alt fra Christiansborg til Danmarks børn. Således skaber vi resultater for verdens natur. For uden den, intet os. Vores værdier - mod, integritet, respekt og samarbejde er rammesættende for alt vores arbejde.   

About WWF

WWF is represented in more than 100 countries and is the world’s largest and most influential nature organization. In Denmark, WWF Verdensnaturfonden is growing at high speed and today we are 75 passionate and commited employees, who strive to solve the nature crisis globally and locally. We collaborate with a wide range of partners and engage people and partners from Christiansborg to the children of Denmark to create results for the world’s nature. Because without our nature no us. Our values – courage, integrity, respect, and collaboration are framing all our work.


Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Internationalt miljø
Bæredygtighed
Frokostordning
Fleksible arbejdstider