Intern salgs- & kundeservice medarbejder l Ubro System Pac
Talent & Mind
Intern salgs- & kundeservice medarbejder l Ubro System Pac
Talent & Mind

Ubro System Pac søger en dygtig
Intern salgs- & kundeservice medarbejder

Kan du holde tungen lige i munden og servicere vores sælgere og kunder med overskud og et smil på læben? 
Og motiveres du af at arbejde selvstændigt med administrative opgaver, hvor du er en del af virksomhedens salgsafdeling? 

 

 

Din rolle:

Stillingen er en god mulighed for at udfylde en central rolle med salgssupport og kundeservice i fokus, samt over tid at få endnu mere indflydelse og sætte dit eget præg på afdelingen.

Ubro System Pac er en markedsførende virksomhed indenfor End Of Line Packaging i Danmark. Vi er en virksomhed med over 50 års erfaring i løsningssalg af både pakkematerialer og pakkemaskiner. Vi er produktspecialister og arbejder tæt sammen med vores kunder for at skabe løsninger med høj værdi for vores kunder.

Du kan se frem til at blive en del af virksomhedens salgsafdeling som består af 8 sælgere og produktspecialister samt en administrationsgruppe på 5 medarbejdere, der arbejder i et åbent og uformelt kontormiljø præget af godt humør, fleksibilitet og professionel kundeservice.

Ubro System Pac er en del af Opti Group som har en samlet omsætning på mere end 1,5 milliarder Euro og mere end 400 millioner Euro indenfor emballage www.optigroup.com

 

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Kundesupport og ordrebehandling i vores ERP system (C 5)
  • Fakturering
  • Supportering af virksomhedens sælgere
  • Håndtering af kundedata i vores CRM system (Superoffice)
  • Kontakt til nogle af virksomhedens leverandører
  • Håndtering af fragt og forsendelser
  • Håndtering af forespørgsler fra sælgere og kunder
  • Rapportering

 

Har du erfaring fra en tilsvarende stilling?

  • Det er en fordel, hvis du har en kommerciel baggrund, men det vigtigste er, at du har erfaring fra en lignende stilling som salgssupporter, business supporter eller tilsvarende.
  • Du behersker dansk og engelsk på et godt niveau, da vores leverandører er udenlandske.
  • Du har gode administrative evner og en venlig telefonstemme.
  • Du er mødestabil, engageret og fleksibel, når vigtige kunde- og sælgermæssige gøremål opstår.
  • Du kan se vigtigheden af din funktion i et større perspektiv, og du har lyst til at være med til at præge den fortsatte udvikling i virksomheden.
  • Der er ikke noget krav om kendskab til vores ERP system som er C 5, men det er en fordel.
  • Branchekendskab er ikke et krav, men har du kendskab til emballagebranchen er det en fordel.

 

Om Ubro System Pac:

USP er Danmarks førende specialist i pakning. Vi leverer pakkemaskiner og emballagematerialer samt service og rådgivning i hele landet. Som specialister skræddersyer vi løsninger til både små- og mellemstore virksomheder med et smalt behov for pakning og til de største virksomheder med omfattende og komplekse behov.  

Vores mål er at afskaffe ineffektiv pakning, så vores kunders varer beskyttes på både optimal og rationel vis. En rationel pakkeproces skaber minimal tids- og materiale-forbrug samt mindst mulig slidtage på maskiner. Samtidig opnås ideel beskyttelse af varerne, så de er sikret under transport.

Kernen i samarbejdet er dialog. Gennem dialog får vi forståelse for hver kundes specifikke produktions- og transportbehov. Med det grundlag kan vi omsætte vores ekspertise og specialiserede produktprogram til skræddersyede løsninger. I fortsat samarbejde implementeres pakkeløsningen, som løbende optimeres og serviceres.

Optimering af emballeringsprocessen resulterer i bæredygtige løsninger for både miljøet og brugeren af maskinerne. Råvarerne udnyttes til fulde, maskinernes levetid forlænges, og brugeren af maskinerne aflastes og undgår ensidige bevægelser. Vi tager vores sociale ansvar alvorligt og donerer hvert år penge til en række velgørende formål. 

"Vores tilgang til kunderne, med vægten lagt på løsningsorienteret salg, gør at mange af vores kunderelationer er langvarige" udtaler Jørgen Staun CEO i Ubro SystemPac. 

Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Bæredygtighed
Stillingsbeskrivelse