Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for naturen?
Hos WWF Verdensnaturfonden søger vi en engageret og datadreven Marketing Automation Specialist, der vil være med til at styrke vores digitale fundraising og kommunikationen med vores mange støtter og store database af naturinteresserede.
Natur- og biodiversitetskrisen krisen eskalerer. Verdens skove brænder, verdenshavene bliver tømt, millioner af dyrearter er truet og store dele af verdens søer er ved at løbe tør for ferskvand. Heldigvis har vi løsningerne, der kan få planeten i balance igen. Men vi skal skynde os. Derfor søger WWF Verdensnaturfonden nu en dygtig specialist med indgående dataforståelse, til at hjælpe os og naturen – Måske er det noget for dig?
Om stillingen
Som Marketing Automation Specialist bliver du en central del af vores digitale team og får ansvar for at udvikle, optimere og drive vores mailkommunikation. Du kommer til at arbejde med Agillic som platform og vil være med til at sikre, at vi kommunikerer relevant og effektivt med vores forskellige målgrupper – fra nye leads til loyale månedlige bidragydere.
Dine opgaver bliver bl.a.:
• Udarbejdelse, vedligeholdelse og optimering af mails og automatiserede flows i Agillic
• Arbejde med og anvende data til at teste, analysere og forbedre vores kommunikationsindsats. Data som typisk vil ligge i CRM databasen og i Agillic
• Segmentering og målretning baseret på brugeradfærd og donorprofiler til relevante donorrejser
• Tværfagligt samarbejde med kolleger i fundraising og resten af Engagement afdelingen
• Udvikling og eksekvering af mailkampagner med fokus på fundraising, konvertering og fastholdelse
• Sikre GDPR-compliant brug af data, datakvalitet og god datahygiejne mellem bl.a. Agillic og CRM-databasen
Vi forestiller os, at du:
• Har interesse i og erfaring med Agillic eller lignende marketing automation-platforme
• Har solid forståelse for data og databasestyring, og hvordan det bruges til målrettet kommunikation og implementering af donorrejser
• Er teknisk nysgerrig og har erfaring med opsætning af flows, triggers og kampagner
• Har kendskab til mailopbygning, konverteringsoptimering og testmetoder
• Har interesse for fundraising og gerne erfaring fra NGO-, medlems- eller abonnementsbaserede organisationer
• Arbejder struktureret, har sans for detaljer og evner at omsætte strategi til konkret eksekvering
• Har en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. kommunikation, marketing, digital forretningsudvikling eller IT
• Når vi har ekstra travlt, kan hjælpe med billedbehandling og med at skrive en kort tekst
• Er en god kollega og evner at bidrage til et stærkt fællesskab
Vi tilbyder:
• En meningsfuld hverdag i verdens største og mest anerkendte naturorganisationer
• Et engageret og fagligt stærkt team, der brænder for naturen og digital udvikling
• Mulighed for faglig udvikling og for at præge en ambitiøs digital strategi
• En fleksibel arbejdsplads med moderne rammer centralt i København
Arbejdssted: Svanevej 12, 2400 København NV
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
Spørgsmål kan rettes til Birgit Winkel på birgit.winkel@wwf.dk. Interesseret? Upload CV og en kort, motiveret ansøgning senest den 10. august 2025. Vi holder løbende samtaler med forbehold for sommerferie, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at der vil indgå en case-opgave i løbet af rekrutteringsprocessen.
Er du klar til at sætte din faglighed i spil for naturen?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Fremtidige kollegaer


Om WWF
WWF er repræsenteret i mere end 100 lande og er verdens største og mest indflydelsesrige naturorganisation. I Danmark er WWF Verdensnaturfonden i stor vækst og tæller 75 engagerede medarbejdere, der kæmper globalt og lokalt for at løse naturkrisen. Vi samarbejder med en bred vifte af aktører og engagerer alt fra Christiansborg til Danmarks børn. Således skaber vi resultater for verdens natur. For uden den, intet os. Vores værdier - mod, integritet, respekt og samarbejde er rammesættende for alt vores arbejde.
About WWF
WWF is represented in more than 100 countries and is the world’s largest and most influential nature organization. In Denmark, WWF Verdensnaturfonden is growing at high speed and today we are 75 passionate and commited employees, who strive to solve the nature crisis globally and locally. We collaborate with a wide range of partners and engage people and partners from Christiansborg to the children of Denmark to create results for the world’s nature. Because without our nature no us. Our values – courage, integrity, respect, and collaboration are framing all our work.